Pædagogisk profil - WasteLab

Pædagogisk profil
WasteLab er et miljø med lige plads til drenge og piger. Eleverne bliver bevidst flyttet fysisk flere gange i løbet af dagen, og opgaverne udfordrer både sanser, motorik og intellekt.
En kursusdag i WasteLab har en tydelig rød tråd og en klar afslutning, hvilket letter læreprocessen for eleverne.
Gruppearbejdet er organiseret, så det understøtter en faglig kommunikation blandt eleverne, for derved opstår en læring, som det kan være svært at tvangsfodre dem med fra en tavle.
I WasteLab accepterer vi også, at arbejdsuro kan være godt - men samtidig noget helt andet end støj.
Rigtig læring er, når man bliver rystet lidt i sin forestilling af virkeligheden. Først dér skabes en ny forståelse af virkeligheden, og det danner afsæt for at ændre handlemønstre.